Aktivitetsudvikling er et selvstændigt fagdidaktisk område, som henvender sig til alle formidlere af idræt og bevægelse – i særdeleshed i den målstyrede uddannelsesverden. Aktivitetsudvikling hører ikke til boldspil, gymnastik, uderummet eller overbygningen, men går på tværs af og ud over de typiske kategoriseringer i idrættens indholdsområder (se figur 1.1 nedenfor). Aktivitetsudvikling har fokus rettet mod “hvad skal vi lære?” eller “hvilke muligheder kan vi skabe?” frem for “hvad skal vi lave?” eller “sådan har vi altid gjort!”. Aktivitetsudvikling er i sin praksisrettede handleform en proces, som knytter sig direkte til udviklingen af indhold – idræts- og bevægelsesaktiviteter i bredeste forstand – i retning mod værdiskabelse for en given målgruppe i en bestemt kontekst.

Aktivitetsudvikling – den korte definition

“Aktivitetsudvikling er processen, hvor man opfinder nye aktiviteter eller ændrer eksisterende aktiviteter til bestemte målgrupper, i bestemte sammenhænge og med bestemte mål for øje.”

Det faglige ståsted for aktivitetsudvikling befinder sig i krydsfeltet mellem didaktik og innovation inden for idrættens verden (se figur 3.2 nedenfor). Aktivitetsudvikling handler altså på samme tid om forholdet mellem undervisning og læring og om mindset, interaktioner og adfærd til at skabe og implementere det nye og det nyttige, hvor det kernefaglige omdrejningspunkt er idræt og kropslig bevægelse i bredeste forstand. Undervisning dækker her også over den generelle målrettede og rammesatte facilitering, som i praksis også kan foregå uden for selve undervisningssituationen, eksempelvis i en arbejdsgruppe blandt studerende eller i en projektgruppe mellem fagpersoner på tværs af organisationer.

Der findes to grundlæggende procestyper til aktivitetsudvikling efter en indledende og fundamentskabende afklaring af målgruppe, kontekst og mål: henholdsvis idégenerering, en divergent proces, der handler om at åbne, bryde mønstre og nyskabe, og energistyring, en konvergent proces, der handler om at lukke, anvendelsesorientere og skabe værdi i den aktuelle praksis. De tre proceselementer ses visuelt i modellen Fisken (se menupunktet Modeller og værktøjer) som henholdsvis hale, bagkrop og hoved. I praksis vil afklaring typisk være det første trin, mens den efterfølgende udviklingsproces så kan bestå af idégenerering og energistyring i forskellige mængder og kombinationer på baggrund af aktivitetsudviklingsprocessens sigte og omfang. På tværs af procestyperne anvendes modellen Aktivitetshjulet (se Modeller og værktøjer) af fagpersoner og/eller målgruppe til at beskrive, analysere eller udvikle selve det kropsrelaterede indhold.